Det tyske BFSG: anvendelsesområde, kontrol og kilder

Tjenesteyderens pligter er fastlagt i direktivet og i Tyskland i § 14 BFSG:

• Tjenesten må kun leveres, hvis den opfylder tilgængelighedskravene i lovlig regulering.
• De oplysninger, der kræves i henhold til direktivet, skal udarbejdes og stilles til rådighed for offentlighed i en tilgængelig form.
• Tilgængelighedskravene skal være opfyldt til enhver tid når tjenesten er forudsat. Ændringer af tjenesten, til de gældende krav eller til det harmoniserede standarder skal tages i betragtning.
• I tilfælde af manglende overensstemmelse skal der træffes passende korrigerende foranstaltninger; hvis overensstemmelse ikke er fastslået, skal markedsovervågningsmyndigheden informeres uden forsinkelse.

§ 28 BFSG giver markedsovervågningsmyndigheden omfattende beføjelser. Det tjekker når som helst det har grund til at antage, at en ydelse ikke opfylder kravene. Det tjekker også tjenester uden en specifik trigger på grundlag af passende prøver.

§ 29 BFSG beskriver eskaleringsniveauerne:

1. Myndigheden opfordrer udbyderen til at træffe passende foranstaltninger for at fastslå overensstemmelse inden for en passende frist.
2. Udløber fristen uden resultat, opfordrer myndigheden udbyderen endnu en gang til at gøre det rette manglen og truer med et forbud.
3. Hvis det også mislykkes, kan myndigheden påbyde, at udbuddet eller tilvejebringelsen af tjenesten standses.

§ 32 BFSG tilføjer procedure efter ansøgning: forbrugere kan indlede en sag, hvis de hævde, at en tjeneste ikke er brugbar eller kun i begrænset omfang. Anerkendte foreninger kan også indgive en ansøgning.

Maksimal bøder

§ 37, stk. 1 BFSG opregner som en administrativ lovovertrædelse, blandt andet at tilbyde eller levere en service, der ikke opfylder kravene. § 37, stk. 2, BFSG giver at den administrative lovovertrædelse kan straffes med en bøde på op til 100.000 euro i tilfælde af stk. 1, nr. 1, 7, 8, 9 og 10, og med bøde på op til 10.000 euro i alle andre tilfælde.

Et ophør-og-afstå-krav er ikke en bøde

Et ophørskrav i henhold til § 13 UWG er et udenretsligt krav, der gør indsigelse mod en overtrædelse. § 13 stk. 2 UWG regulerer, hvilke oplysninger det skal indeholde blandt andet den konkrete lovovertrædelse og grundlaget for fordringshaverens berettigelse berettigelse. § 13 stk. 3 UWG åbner mulighed for at erstatte de nødvendige udgifter. De lovbestemte maksimumsbeløb i § 37 BFSG skal skelnes fra dette: de vedrører administrative lovovertrædelser fra myndighedernes side, ikke omkostningerne ved en alm ophøre-og-afstå brev.

Hvis en myndighed eller en domstol træffer afgørelse, optages dette i en åbningsskrivelse eller dom med en filreference og en dato. Sådanne enkeltafgørelser nævnes kun her, hvis retten, datoen, dossierhenvisningen og indholdet af afgørelsen er blevet kontrolleret.